Viser opslag med etiketten viral. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten viral. Vis alle opslag

torsdag den 17. september 2009

Visit Denmark: Hvad tænkte de dog på…

Det har været mange reaktioner på den nye kampagne fra Visit Denmark ”Danish mother seeking”. Folk føler sig ført bag lyset.

Årsagen til den kraftige reaktion skal formentlig findes i, at afsenderen på reklamen er Visit Denmark. En afsender med mere kant, kunne langt nemmere slippe af sted med det, og måske endda have stået med en super effektfuld kampagne. At Visit Denmark vælger at bruge offentlige penge på et så indirekte og skjult budskab kan være svært at tage hatten af for, på trods af, at det altid er forfriskende at nogle har mod til at prøve nyt.

Når det er sagt, kunne det være sjovt at tænke over om danskerne mon havde reageret lige så kraftigt hvis ”Karen” var et kendt ansigt som f.eks. Sophie Lassen-Kahlke eller Christiane Schaumburg-Müller? På den måde ville de fleste danskere vide det var falsk og at der måtte være nogen bag. Så kunne kampagnen have en rigtig teaser effekt og debatterne vise en spænding for at finde ud af hvem der stod bag. Folk fra udlandet ville stadig se den og blive ”narret”.

Så er kampagnen i virkeligheden ikke blot et udtryk for et hak i danskernes stolthed og en følelse af at være blevet ført bag lyset Og ville de selvsamme danskere overhovedet have det samme problem med det, hvis det var andre der blev ført bag lyset, men at de selv var med på spøgen? Det er dobbeltmoralsk – ja, men måske det havde virket bedre for Visit Denmark…

mandag den 7. januar 2008

Carlsberg lancerer Carlsberg Sport med viral kampagne

Carlsberg har netop lanceret deres nye sportsvand på youtube. kampagnen er lagt ud viralt inden andre platforme er blevet brugt. Kvalitativt er den på højde med den famøse "dynamite surfing".

Se den nedenfor: