mandag den 1. september 2008

Nyhedsavisen er lukket

Efter knap to år på markedet er Nyhedsavisen lukket pr. dd. Lukningen har efter vores mening længe ligget i kortene, men tidspunktet er overraskende, efter den seneste tids positive udmeldinger om bl.a. amerikansk kapitaltilførsel, samt nyheden fredag eftermiddag om en mulig overtagelse af MetroXpress. På kort sigt mener vi, at den dynamik der har været i markedet de seneste år vil forsvinde, og at de tilbageværende gratisaviser vil forsøge at realisere højere priser for deres annoncer. Samtidig anser vi det for yderst sandsynligt, at MetroXpress og 24Timer bliver lagt sammen til én avis, for at konsolidere deres position på markedet – og så er vi tilbage til der hvor aviskrigen begyndte, nemlig med to gratisaviser.

På længere sigt kan det også være en fordel for de betalte dagblade, da Nyhedsavisen ikke alene var en konkurrent til gratisaviserne men også til de ”betalte” aviser da Nyhedsavisen lagde stor vægt på det journalistiske og havde egne journalister ansat.

Det bliver spændende at se hvordan avismarkedet udvikler sig i fremtiden…..

Ingen kommentarer: