SBS relancering ser ud til at virke
SBS relancering af "SBS-net" som "6'eren" har fået en forrygende start, med en fordobling af sharen i målgruppen mænd 15-30 år, i forhold til uge 1 sidste år. Kanalen er målrettet mænd og har fokus på sport, serier og film.
6'eren har i de første 5 dage den har eksisteret haft en share på 8% i denne målgruppe, mod 4 % sidste år.
Alt tyder på, at det er Viasat kanalerne, der taber til SBS.
På årets 2 første dage var Kanal 6 større en TV3+, hvilket skyldes et stærkt program med FA cup kampe og Spansk Liga fodbold.
De største seertal trak de dog på filmen Pale Rider lørdag aften, der havde 86.000 seere, hvilket er 30.000 flere seere end deres største program i 2008.
Første sæson af serien Heroes blev genudsendt på 6'eren, og havde et gennemsnit på 36.000 seere, til sammenligning havde serien da den blev sendt første gang på Kanal 4 et gennemsnit på 13.000 seere.
Det tegner lovende for SBS, der med deres fire kanaler (Kanal5, Kanal4, Voice TV og 6'eren) på nuværende tidspunkt er ligeså store som Viasat (TV 3, 3+). Spørgsmålet er selvfølgelig om 6'eren kan holde de flotte tal, når nyhedens interesse har lagt sig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar