fredag den 7. marts 2008

Starcom vandt DIA Effektprisen

Starcom vandt DIA Effektprisen indenfor search med kampagner for Wupti.com, som er Danmarks største online udbyder af forbrugerelektronik og hårde hvidevarer.

Linken mellem offline markedsføring og online search markedsføring har skabt resultater for Wupti.com og den gennemsnitlige klikrate har været høj.

Om årsagen til valget af Wupti.com og Starcom sagde juryen:

Juryens begrundelse for at Wupti skal have prisen peger blandt andet på, at der er tale om godt håndværk baseret på kendte metoder til at eksekvere og kombinere media. Kampagnen har kørt parallelt på TV og på search. Den høje effekt er opnået gennem ”Godt gammeldags hårdt arbejde” og ved kontinuerlig optimering og opdatering af søgeord og budskaber. Klik-procenten er gennemsnitligt på hen ved 10 procent.
Mads Schnejder fra Wupti.com var meget glad for prisen:
- Vi er helt nye på markedet, så vi havde ingen forventninger overhovedet. Det er en stor positiv overraskelse. Jeg vil gerne give en kæmpe tak til Jens Olesen og resten af Starcom, sagde han.

Vil du høre mere om, hvad Starcom kan tilbyde indenfor search eller om mediarådgivning generelt, er du velkommen til at kontakte Adm. Dir. Claus Enggaard på 35 20 00 92, Client Service Director Claus Dalgaard på 35 20 00 84 eller Buying Director Anders Elley på 35 20 00 85.

torsdag den 21. februar 2008

Aktualitetstal januar 2008

Aktualitetstal januar 2008
Årets første aktualitetstal viser at de to nyeste aviser på markedet for alvor har bidt sig fast og sat sig solidt på tronen som landets mest læste aviser. Nyhedsavisen kan for første gang kalde sig Danmarks mest læste avis med 604.000 læsere, mens 24Timer er landets næst mest læste avis med 554.000 læsere. Nyhedsavisen har i lyset af fremgangen ændret en smule på deres oprindelige koncept ved at stoppe husstandsomdelingen i Odense og udelukkende koncentrere sig om trafikomdeling. Samtidig har Nyhedsavisen netop været igennem en større fyringsrunde, ifølge dem selv for at styrke avisens position i markedet og sikre avisens fortsatte udvikling. Det bliver spændende at følge konsekvenserne af disse tiltag i løbet 2008.
Gratisaviser/trafikaviserDe ”gamle” gratisaviser Urban og MetroXpress har begge lidt store tab hvis man sammenligner med læsertallene for januar 2007. I denne periode har Urban tabt 26% af sine læsere og har nu 428.000 læsere. MetroXpress har i samme periode oplevet et fald i læsertallet på 19% og har således i dag 501.000 læsere. Det skal dog siges at begge aviser har oplevet en stigning i læsertallet fra sidste måned (december 2007). Der er ingen tvivl om at den massive fremgang hos Nyhedsavisen og 24Timer har trukket mange læsere fra Urban og MetroXpress. Vi mener at begge aviser stor overfor en stor udfordring i 2008, hvor det bliver specielt interessant at se om Urbans kommende relancering kan vende den truende nedgang i læsertallet.

Dagblade
Ekstra Bladet har haft en stigning i læsertallet på 6%, mens B.T. er status quo i forhold til januar 2007. Morgenaviserne Jyllands-Posten, Politiken og Berlingske Tidende har alle oplevet større fald i læsertallene. Værst ser det ud for Berlingske Tidende som siden januar 2007 har tabt 9% af sine læsere og for første gang er under 300.000 læsere med et læsertal på beskedne 297.000. Politiken har i samme periode tabt 6% af læserne og har i dag 456.000 læsere. Jyllands-Posten har tabt 5% og kan i januar 2008 fremvise et læsertal på 508.000 læsere.

Erhvervsaviser
Erhvervsbladet har siden starten af 2007 tabt 42% af sine læsere, hvilket kan forklares ved at avisen blev omlagt til betalingsavis. Det ser dog ud til at læsertallet er ved at stabilisere sig og lå i januar 2008 på 65.000 læsere. Børsen har i januar 2008 201.000 læsere hvilket er en fremgang på 9% i forhold til januar sidste år.

Aktualitetstal januar 2008 (læsertal):Nyhedsavisen: 604.000 (+125%)
24 Timer: 554.000 (+18%)Jyllands-Posten: 508.000 (-5%)MetroXpress: 501.000 (-19%)
Politiken: 456.000 (-6%)Urban: 428.000 (-26%)Ekstra Bladet: 421.000 (+6%) B.T.: 386.000 (-1%)Berlingske Tidende: 297.000 (-9%) Dagbladet Børsen: 201.000 (+9%)Erhvervsbladet: 65.000 (-42%)

Tal i parentes angiver ændring i forhold til januar 2007

Martin Grøn - printplanner Starcom

Kilde: TNS Gallup

mandag den 28. januar 2008

Over 2 mio så EM finalen i herrehåndbold på TV 2

Den store sportslige præstation på banen har også været en stor succes for TV 2, hvor seertallene har været stødt stigende gennem turneringen. Til søndagens finale var der 2,047,000 seere i gennemsnit der så kampen og det toppede med 2,400,000 op mod den spændende afslutning.

Vi ønsker holdet tillykke og vores kunde Lauritz Knudsen, der er officiel sponsor for herrelandsholdet.

torsdag den 17. januar 2008

TV 2 i økonomisk krise

Der er lagt op til kraftig revurdering af de tiltag, der er blevet lanceret inden for de sidste par år på TV 2 efter endnu en nedjustering af 2007 resultatet. Seneste nedjustering på 175 millioner kroner bringer TV 2 på et forventet underskud for 2007 på 55-75 millioner kroner. Oprindeligt lød budgettet for 2007 på et overskud mellem 170-180 millioner kroner. Der er ingen tvivl om at hovedårsagen til problemerne er at der har været for optimistiske forventninger til reklamesalget under den gamle ledelse plus at de nye aktiviteter - TV 2 Radio, TV 2 News, TV 2 Sport - har været dyrere at lancere end forventet.

Dermed er der for alvor lagt op til sparerunde i TV 2 mediehuset. Alt tyder på at væksten i reklamesalget kommer til at falde i år og dermed skal den nye ledelse i TV 2 drosle ned på omkostningerne. Det kommer på et uheldigt tidspunkt, da der er behov for investeringer i specielt hovedkanalen for at øge seertallene og dermed sikre et attraktivt kommercielt produkt. Set fra vores side er det stærkt påkrævet at der investeres i TV 2 kanalen, da produktet gennem det sidste år er blevet ringere og dermed risikerer TV 2 at miste markedsandele i 2008, hvilket kan skabe en negativ spiral for hele TV 2 huset, da det stadig er hovedkanlen, der trækker hovedparten af den samlede økonomi. Umiddelbart vil lyset dermed rette sig mod randforretningerne, hvilket kan gå ud over f.eks TV 2 Radio.

mandag den 14. januar 2008

HP ny partner på TV 2 News

Hewlett Pacard er ny kommerciel partner på TV 2 News for 2008, hvilket er meget spændende og som vi og HP forventer os meget af.

- HP arbejder på forskellige områder sammen med TV 2, men uden at have været en stor annoncør på TV 2s platforme. Det nye partnerskab med TV 2 NEWS giver os en række spændende muligheder, som vi ser frem til at gøre brug af i 2008, siger Operations & Marketing Manager i HP, Morten Kjær-Knudsen.

Partnerskabet betyder bl.a at HP vil få eksklusiv eksponering på TV, IPTV, internet og mobil, hvor vi kan prøve en lang række muligheder af med HP og TV 2 News. Mange af HPs virksomhedkunder og potentielle kunder er i dag abonnenter på TV 2 News og det giver derfor en enestående mulighed for at kommunikere med dem på en seriøs platform.

I 2007 var der fem kommercielle partnere og de kommer alle til at fortsætte i 2007 - Mercuri Urval, Totalkredit, FIH Erhvervsbank, Siemens og TDC.

År ét for kommerciel radio

For første gang findes der nu valid dokumentation for radiolytningen i Danmark. Der er indført elektronisk måling, hvor 750 paneldeltagere er blevet udstyret med en modtager som måler nøjagtigt, hvad og hvor lang tid der lyttes til de forskellige radio stationer. Hidtil har vi haft radio dagbøger i Danmark, hvilket har det med at overvurdere lytningen. De første data viser da også at lytningen er faldet fra 3 timer daglig radiolytning til 2 timer!

Der er ingen tvivl om, at det er en styrkelse af mediet, da det er kolossalt vigtigt med målinger som markedet respektere. Det kan i sig selv få annonceomsætningen op. Det er også tiltrængt, da kommerciel radio har overoventlig svære kår for at drive en rentabel forretning i Danmark. Senest har TV 2 Radio været hængt gevaldigt ud i pressen og udpeget som hovedsynderen for TV 2's forværret økonomi. Den tidligere direktør, Jens Rohde har udtalt at TV 2 Radio er chanceløs. Der er ingen tvivl om at det er svært i Danmark, da de faste omkostninger ved at drive en kommerciel radio station er høje i forhold til muligheder for indtægter. Den nyudpeget direktør for TV 2, Merethe Eldrup har da også sagt at der i løbet af foråret skal udarbejdes en realistisk langsigtet plan for stationen. Om stationen kan komme til at tjene penge må tiden vise - det kræver under alle omstændigheder tålmodighed fra ejerens side.

TV 2 Radio er først ude med priserne for 2008 og har valgt at holde priserne på samme niveau som i 2007, hvilket er selvfølgelig er positivt set i lyset af, at vi står med et bedre produkt, men også fornuftigt, da mediet stadig har sit gennembrud tilgode.

mandag den 7. januar 2008

Carlsberg lancerer Carlsberg Sport med viral kampagne

Carlsberg har netop lanceret deres nye sportsvand på youtube. kampagnen er lagt ud viralt inden andre platforme er blevet brugt. Kvalitativt er den på højde med den famøse "dynamite surfing".

Se den nedenfor:

fredag den 14. december 2007

Bannervirus på ekstrabladet.dk

Ekstrabladet er her til formiddag blevet ramt af virus som er sluppet ind på sitet gennem bannere. Vi ved gennem vores kontakter til EB at Adform (som hoster vores bannere) også er indblandet.
Indtil videre mener da at virus oprindelse er Kina, men endnu kan intet siges med sikkerhed.
EB's IT afdeling undersøger stadig hvordan det kunne ske.

Læs mere her:
http://ekstrabladet.dk/nyheder/videnskab_og_teknik/article369409.ece

mandag den 3. december 2007

Google stedbestemmelse på mobiltelefoner uden GPS

Google lancerede d. 28. nov et nyt stedbestemmelses produkt som fungerer sammen med google maps på mobiltelefonen. Man skal blot trykke på '0'-tasten, så finder 'My Location' ud af, hvor man er. Det markeres med en blå cirkel på et kort fra Google Maps. Der behøves ingen GPS i telefonen for at stedbestemmelsen er mulig.
Dette dette produkt åbner for stedbestemt annoncering, men hvordan google udformer dette vides endnu ikke.

Læs mere her:

http://www.google.com/intl/en/press/annc/20071128_maps_mobile_my_location.html


Kort demovideo omkring produktet:

fredag den 30. november 2007

Print: Version2 lukker

Mediehuset Ingeniøren lukker nu 14-dages magasinet Version2, som er et it-fagblad. Version2 blev lanceret i november 2006 som et frontalangreb på it-avisen Computerworlds nærmest enevældige position på markedet for it-blade.

Kilde: Markedsføring d. 30. november 2007