fredag den 14. december 2007

Bannervirus på ekstrabladet.dk

Ekstrabladet er her til formiddag blevet ramt af virus som er sluppet ind på sitet gennem bannere. Vi ved gennem vores kontakter til EB at Adform (som hoster vores bannere) også er indblandet.
Indtil videre mener da at virus oprindelse er Kina, men endnu kan intet siges med sikkerhed.
EB's IT afdeling undersøger stadig hvordan det kunne ske.

Læs mere her:
http://ekstrabladet.dk/nyheder/videnskab_og_teknik/article369409.ece

mandag den 3. december 2007

Google stedbestemmelse på mobiltelefoner uden GPS

Google lancerede d. 28. nov et nyt stedbestemmelses produkt som fungerer sammen med google maps på mobiltelefonen. Man skal blot trykke på '0'-tasten, så finder 'My Location' ud af, hvor man er. Det markeres med en blå cirkel på et kort fra Google Maps. Der behøves ingen GPS i telefonen for at stedbestemmelsen er mulig.
Dette dette produkt åbner for stedbestemt annoncering, men hvordan google udformer dette vides endnu ikke.

Læs mere her:

http://www.google.com/intl/en/press/annc/20071128_maps_mobile_my_location.html


Kort demovideo omkring produktet:

fredag den 30. november 2007

Print: Version2 lukker

Mediehuset Ingeniøren lukker nu 14-dages magasinet Version2, som er et it-fagblad. Version2 blev lanceret i november 2006 som et frontalangreb på it-avisen Computerworlds nærmest enevældige position på markedet for it-blade.

Kilde: Markedsføring d. 30. november 2007

onsdag den 21. november 2007

Årsaftaler 2008 - print

Årsaftaler 2008
Som vi alle ved har 2007 været et turbulent år på printmarkedet med mange nye udgivelser.


Især Nyhedsavisen og 24 timer har skabt en del røre og er tilsammen nu oppe på over 1,1 mio. læsere* efter kun ca. 1 år på dagbladsmarkedet.

Dette lægger et naturligt pres på de traditionelle dagblade som har haft svært ved at holde fast på deres læsere på trods af mange gode tiltag fra disse.

Købers marked
Tendensen er, at flere medier vil byde ind på de samme annoncører og kreativiteten hos de enkelte medier bliver større og større for at sikre sig annoncørernes budgetter.

Flere medier har indset problemet og tilbyder nu mulighed for indgåelse af en tværmedial årsaftale (print, online etc.) – denne model kan godt vise sig at være interessant med rette setup.

En anden metode medierne bør skele til er en læsertalsgaranti, hvor prisen falder i takt med læsertallet - omvendt vil medierne nok kræve en modgaranti ved stigning i læsertallet. Her skal der naturligvis findes frem til en løsning som begge parter kan være tilfredse med og som sikrer annoncørerne mod udsving i læsertallet.


Det bliver spændende at følge udviklingen og høre mediernes eget syn på indgåelse af årsaftaler - og om medierne er klar til at tænke videre end kun at indgå årsaftaler på omsætningsniveau.

*) Aktualitetstal oktober 2007

Biografreklamer digitaliseres i 2008

Nu sker det endelig. Efter at biograf reklame er blevet digitaliseret i de fleste andre lande sker det nu også på vores hjemlige marked. Fra den 28/12 2007 bliver biografreklame i Danmark digital. Digitaliseringen af biografreklame betyder en kvalitetsforbedring af visningen og en øget fleksibilitet som giver en række muligheder for annoncørene. Materialet er reduceret til en digital fil, hvilket betyder kortere - og billigere - vej til markedet i forhold til de nuværende filmruller som har skulle køres fysisk ud til de enkelte biografer. Ved at materialet styres fra en central server giver det mulighed for at styre hvilke biografer spottet vises i og ved hvilke filmtitler. DRF (Dansk Reklame Film) har indført nye indkøbsmetoder. Fra den 28/12 bliver det muligt at købe på genre og målgruppe. Starcom forventer at digitaliseringen af biografreklamer kan løfte biogramarkedet i 2008 som det er sket i andre lande. Fleksibiliteten gør mediet interessant for helt nye annoncører som hermed får mulighed for at bruge et stærkt kvalitativt medie. Der er forventning om 15% vækst i omsætningen for 2008.

tirsdag den 20. november 2007

TV 2 priser for 2008 stiger moderat

TV2s priser stiger med ca. 3,5 pct. i 2008. Det står i kontrast til de seneste fire år, hvor priserne er steget med minimum det dobbelte. Årsagen skal findes i den aftagende vækst i TV annonce markedet, hvor væksten i 2007 lander omkring 4% efter at have ligget på omkring 10% pro anno de forrige år.
TV2 benytter 2008 til at samle koncernens efterhånden mange tilbud til annoncører i en intern enhed – TV2 Innovation. For kunderne betyder det én indgang til alle vores produkter, TV, tekst-tv, on-line, forlag osv. Intentionen er at skabe synergier og kreativitet på tværs af alle produkter.
En nyhed fra TV2 er TV2 Basic. Annoncører kan i 2008 købe en 30 sekunders TRP på TV2 kanalerne til en flad pris på kun 1.300 kr. Det lyder næsten for godt til at være sandt, da grundprisen er 6.300 kr for en GRP. Der er tale om et filler produkt. Basic tilbydes annoncører i perioder med ledig kapacitet for at optimere lager og udbydes efter månedsbookingen. TV 2 har historisk kørt med ledig kapacitet, hvilket der nu skal ændres på, så der sælges op til det lovgivningsmæssige maksimum. Basic sælges uden garanti for levering i f.eks prime time. Det bliver et forhandlingselement i aftalerne. Ingen yderligere rabatter er gældende.

torsdag den 15. november 2007

Nova lukker

Benjamin har valgt at lukke NOVA og havde planer om at lancere et nyt magasin i NOVA´s aske og derved fastholde de 10.000 abbonnenter. Dette projekt er dog udskudt på ubestemt tid.

/ Lasse Møller

Nyt magasin fra Chili: Mand

Den 1. november udgav CHILI Group et nyt mandemagasin, der hedder MAND. Magasinet henvender sig til mænd, som hverken føler de hører hjemme i drengerøvsuniverset eller hos de dyre drenge. Konceptet bag magasinet er den ”Den hele mand”. Den primære målgruppe er mænd mellem 25-49 år, som ofte har en hektisk livsstil både med job og med fritidsinteresser som f.eks. sport. Målgruppen spænder bredt i både karriere, indkomst og geografi. Magasinet fokuserer på nutidens trends og kommer med tips og guides til hverdagen. Derudover vil der være interviews med kendte personer samt artikler og emner vedr. gastronomi, samliv, sport, biler, mode, underholdning, spil og rejser.

MAND er gratis og udkommer den 1. i hver måned i et oplag på 100.000 eksemplarer. Det vil blive distribueret via udvalgte 7-eleven butikker og YX stationer fordelt over hele landet.

/ Cathrine Diederichsen

Så er vores Blog genoplivet

Så er der igen sparket liv i vores blog. Læs mere om hvad der sker i branchen ved holde dig opdateret på bloggen.

Bonnier udgiver nyt mandemagasin. Aktiv Træning

Bonnier Publications udkommer med et nyt mandemagasin, Aktiv Træning, som vil pendanten til I Form.

Aktiv træning vil være et magasin til manden der er i gang eller ønsker at komme i gang med en sundere livsstil, men hvor han har svært ved at få tid til motionen på grund af familie og arbejde.

Aktiv træning vil have fokus på træning, sundhed, motion, fedme og bedre livskvalitet. Artiklerne vil blive skrevet i en direkte tone uden alt for meget omsvøb, hvilket gør det nemt fordøjeligt for den travle mand.

Målgruppen er mænd fra 25-55 år, der træner, har trænet eller drømmer om at komme til at træne.

Jeg mener selv at Bonnier har ramt plet med dette magasin, da andre magasiner omkring træning/sundhed er skrevet til de mere fanatiske udøvere.

Første udgave: d. 31. januar 2008
Antal udgivelser pr. år: 12
Estimeret oplag: 25.000
Estimeret læsertal: 125.000
1/1 sie: kr. 25.500,-

/ Lasse Møller

Aktualitetstal - forord

Aktualitetstal er blevet mere og mere almindeligt at bruge i forbindelse med planlægning af printkampagner, da disse udgives fra måned til måned og derved gøres det nemmere at følge med i den store udvikling der i øjeblikket er i gang på dagbladsmarkedet.

Aktualitetstallene skal dog bruges med varsomhed, da der kan vise sig at være store udsving i disse, hvor de normale kvartalsbaser er mere stabile (kvartalsbaserne kan dog også nemt virke forældede i denne hektiske dagbladskrig).

Det månedlige AktualitetsIndex opgøres på baggrund af den aktuelle måneds oplysninger om læsning inden for udgivelsesperioden (læst i går for hverdagsaviser og læst inden for sidste 7 dage for søndagsaviser).

Aktualitetstal oktober 2007

Generelt
Aktualitetstallene for oktober 2007 viste igen at kampen om avislæserne er på fuld damp. Vi var selv meget spændte på om gratisaviserne kunne fortsætte den positive vækst i læsertallene og om de traditionelle dagblade blev ved med at falde.

Gratisaviser/trafikaviser
24 timer fortsætter fremgangen og har sat sig solidt på tronen som den mest læste avis (606.000 læsere), med Nyhedsavisen på en flot 2. plads med 550.000 læsere. Grunden til 24 Timers succes skal nok ses i lyset af sammenlægningen med allerede velfungerende trafikaviser i Ålborg, Århus og Odense. MetroXpress og Urban har fortsat svært ved at holde fast i deres læsere. MetroXpress har været mindst ramt med et fald på 11% siden januar 2007, hvor Urban har mistet hele 17% i samme periode.

Dagblade/formiddagsaviser
Ekstra Bladet har trods en svær sommer med læsertal under de magiske 400.000 formået igen at komme på den rigtige side med 421.000 læsere. B.T. må desværre konstatere med deres 378.000 har et stykke vej op til de 400.000 læsere.

Berlingske Tidende og Jyllands-Posten holder deres position fra januar 2007 med hhv. 336.000 og 524.000 læsere, hvor Politiken må konstatere en tilbagegang på 9% til nu 445.000.

Erhvervsaviser
Erhversbladet har, efter at den er blevet en betalingsavis, haft svært ved at fastholde sine læsere og har siden oktober 2006 måtte se sit oplag næsten blive halveret til nu 75.000 læsere. Dagbladet Børsen har siden januar 2007 haft en fremgang på 16% hvilket må betegnes som rigtig positivt.

Aktualitetstal oktober (læsertal):
24 Timer: 606.000
MetroXpress: 551.000
Nyhedsavisen: 550.000
Jyllandsposten: 524.000
Urban: 479.000
Politiken: 445.000
E.B.: 421.000
B.T:: 378
Berlingske Tidende: 336.000
Dagbladet Børsen: 215.000
Erhvervsbladet: 75.000

Kilde: TNS Gallup

tirsdag den 8. maj 2007

Starcom skal også have et forum, hvor meninger, viden og holdninger kan få frit løb. Derfor denne blog. Det skal være et levende nyhedsbrev som formår at være aktuelle og kommentere på de ting der sker i mediemarkedet. Først og fremmest for at informere vores kunder, men også for at spire en debat internt hos Starcom.

mandag den 7. maj 2007

Velkommen til StarComments




Denne nye blog skal fungere som Starcoms offentlige forum hvor man kan diskutere og skrive om løst og fast indenfor mediebranchen. I starten er det kun buting der skriver til bloggen, men vi åbner snart så alle kan få lov til i at skrive indlæg.