tirsdag den 20. november 2007

TV 2 priser for 2008 stiger moderat

TV2s priser stiger med ca. 3,5 pct. i 2008. Det står i kontrast til de seneste fire år, hvor priserne er steget med minimum det dobbelte. Årsagen skal findes i den aftagende vækst i TV annonce markedet, hvor væksten i 2007 lander omkring 4% efter at have ligget på omkring 10% pro anno de forrige år.
TV2 benytter 2008 til at samle koncernens efterhånden mange tilbud til annoncører i en intern enhed – TV2 Innovation. For kunderne betyder det én indgang til alle vores produkter, TV, tekst-tv, on-line, forlag osv. Intentionen er at skabe synergier og kreativitet på tværs af alle produkter.
En nyhed fra TV2 er TV2 Basic. Annoncører kan i 2008 købe en 30 sekunders TRP på TV2 kanalerne til en flad pris på kun 1.300 kr. Det lyder næsten for godt til at være sandt, da grundprisen er 6.300 kr for en GRP. Der er tale om et filler produkt. Basic tilbydes annoncører i perioder med ledig kapacitet for at optimere lager og udbydes efter månedsbookingen. TV 2 har historisk kørt med ledig kapacitet, hvilket der nu skal ændres på, så der sælges op til det lovgivningsmæssige maksimum. Basic sælges uden garanti for levering i f.eks prime time. Det bliver et forhandlingselement i aftalerne. Ingen yderligere rabatter er gældende.

Ingen kommentarer: